Kystatlas

På Kystdirektoratets WebGIS Kystatlas finder du en lang række oplysninger i relation til kyster og klima. Værktøjet kan blandt andet vise oversvømmelsesfare, erosionsfare, kystbeskyttelsesanlæg, anlæg på søterritoriet og ortofotos for et givent sted.

Det digitale kort er vejledende. Kortet opdateres løbende med nye oplysninger, som Kystdirektoratet får kendskab til. 

Kortet opdateres f.eks. typisk med kystbeskyttelsesanlæg, når kommunerne som myndighed giver tilladelse til nye anlæg som f.eks. diger, høfder, skråningsbeskyttelse og højtvandsmure. På grund af registreringsmetoden er det digitale kort ikke fuldstændigt.

Under menupunktet Lagliste klikker du det ønskede lag til og zoomer ind på kortet til det ønskede sted.

Gå til Kystatlas

Information fra Kystatlas må bruges mod korrekt kildeanvisning.